Uddrag: Den politiske hjerne er en følelsernes hjerne

Følelsernespol[1]

Forståelsen af følelserne har altid været præget af de humanistiske videnskabers fortolkninger og fornemmelser inden for fx retorikken, sprogvidenskaberne og psykologien. Men i disse år formelig eksploderer den biologiske funderede neurovidenskab med en lang række erkendelser, der også i naturvidenskabens form øger forståelsen af, hvordan følelser og sanseindtryk faktisk styrer vores beslutninger.

Værktøjerne omfatter fx såkaldt eye-tracking (der følger øjets bevægelser), Galvanic Skin Response (der måler udskillelsen af sved) og hjernescanninger som fx Functional Magnetic Resonance Imaging (FMRI). De giver forskerne mulighed for at følge, hvordan mennesker reagerer på deres omgivelser, ikke som maskiner, men som sociale væsener, der hele tiden bearbejder sanseudtryk ud fra, om vi føler fx frygt eller tillid. FMRI-scanningerne er, ligesom navnet, en ret kompliceret affære, hvor man kan måle ændringer i blodtilstrømningen i forskellige dele af hjernen. Når man bruger en bestemt del af hjernen, øges blodtilstrømningen til denne del, og det giver udslag i scanningen. Hvilke madvarer giver os en glubende appetit? Hvilke kunstværker gør os glade, eftertænksomme eller måske fulde af forargelse? Og hvilke politiske temaer og personer hensætter os i tilstande af fx vrede, håb, glæde?

Den amerikanske professor i neurovidenskab Drew Westen er et hovednavn inden for forskningen i politisk kommunikation. I de sidste måneder op til det amerikanske præsidentvalg i 2004, da republikaneren George W. Bush og demokraten John Kerry kæmpede mod hinanden, blev 30 forsøgspersoner bedt om at deltage i et forsøg. Halvdelen beskrev sig selv som overbeviste republikanere, den anden som overbeviste demokrater. Alle blev bedt om at forholde sig til udsagn fra både Bush og Kerry, hvori kandidaterne hver især rodede sig ud i selvmodsigelser. Ved hjælp af FMRI-scanning kunne forskerne aflæse, hvordan forsøgspersonernes hjerner reagerede på de forskellige udsagn. Hvilken holdningspåvirkning var stærkest – de klare selvmodsigelser eller den følelsesmæssige loyalitet over for kandidaten?

Eksperimentet trækker på de hypoteser, som psykologer inden for den kognitive psykologi – den del af psykologien, der beskæftiger sig med hukommelse, tænkning og sprog – har haft i årtier. Her har man siden 1960’erne studeret, at vi har en tendens til ubevidst at søge bekræftelse på en given holdning, som vi allerede har taget. På engelsk taler man om et såkaldt confirmation bias: Tror vi eksempelvis, at østarbejdere flytter til Danmark, fordi de vil udnytte den danske velfærd, vil de neurale netværk i vores hjerne forsøge at finde argumenterne for, at det forholder sig således – også selvom de saglige argumenter for, at østarbejderne bidrager til det danske samfund, rationelt set er mere valide. Information, der stemmer overens med vores forforståelser, accepteres altså generelt, mens andre typer budskaber opleves som uvedkommende støj. Det er det, man kalder kognitiv dissonans.

Mens de 30 forsøgspersoner lå placeret i scanneren, blev de præsenteret for en serie af visuelle plancher. Den første planche i hver serie præsenterede et citat fra én af kandidaterne. Den anden planche præsenterede et modsatrettet budskab fra den samme kandidat, der således rummede en selvmodsigelse og dermed en intern konflikt. Resultatet af forsøget var, at republikanerne var nøjagtigt lige så kritiske over for Kerry, som demokraterne var over for Bush. Til gengæld forsvarede og forklarede de deres egen kandidat i et omfang, hvor selvmodsigelserne slet ikke blev erkendt. Forsøgspersonerne holdt kort sagt med deres favoritkandidat uanset, hvad vedkommende faktisk sagde.

Et eksempel fra John Kerry:

Budskab 1.: Under den første Golfkrig skrev John Kerry til en vælger: ”Tak fordi du kontakter mig med din modstand mod krigen … Jeg deler din bekymring. Jeg stemte således for en resolution, der ville have givet sanktionerne mere tid til at virke’.

Budskab 2.: Syv dage senere skrev Kerry til en anden vælger: ”Tak fordi du udtrykker din støtte til den irakiske invasion af Kuwait. Fra begyndelsen af denne invasion har jeg stærkt og entydigt støttet præsident Bushs svar på krisen”.

Forsøgspersonerne kunne sagtens se modsigelserne hos den kandidat, som de ikke støttede. For deres egen kandidat var reaktionerne imidlertid anderledes. Demokraterne forsvarede deres kandidat, nøjagtigt som republikanerne støttede deres. Westen kunne se det på hjernescannerne: Den menneskelige hjerne registrerer en konflikt mellem data og følelser og begynder at lede efter måder, hvorpå den ubehagelige strøm af konfliktende informationer kan ophøre.

Det er en tendens, der tilsyneladende er særligt udtalt inden for politik, hvor vores holdninger ofte instinktivt er en del af vores identitet. Vi forsvarer vores holdninger, nøjagtigt som hvis vi var under fysisk angreb på savannen for titusinder af år siden. I et forsøg på University of California bad professor Jonas Kaplan 40 forsøgspersoner, der alle definerede sig selv som venstreorienterede, om at læse otte synspunkter, de i almindelighed var enige i: Abort bør være tilladt, de velhavende skal betale mere i skat, sundhedssystemet skal være offentligt og så fremdeles. Forsøgspersonerne blev derefter konfronteret med faglige data, der i detaljer problematiserede de otte synspunkters validitet – og konklusionen i scanningerne var tydelig: Forsøgspersonerne mobiliserede maksimal aktivitet i de hjernedele, herunder den såkaldte amygdala, der håndterer frygt, angreb og trusler.

Så hvad er implikationerne af disse forsøg? For det første, at den politiske hjerne er en følelseshjerne. Det er ikke en hjerne, der nøgternt regner sig igennem data og beviser for at kunne tage en beslutning. For det andet, at mennesker i høj grad har en confirmation bias, når det gælder politiske holdninger. Vi danner vores holdninger og filtrerer derefter de rationelle argumenter i forhold til, om de støjer eller tværtimod understøtter vores forforståelser.

Forsøgspersonerne i Westens og Kaplans forsøg var ikke hverken dumme eller uoplyste. De var ikke idioter til fals for populisme eller falsk bevidsthed; alle de forklaringer de etablerede politikere gennem historien har hæftet på vælgere, som tilsyneladende ikke reagerede på ”korrekte” informationer. De var normalt begavede – men traf beslutninger med deres følelsesregister og forsvarede sig imod de data, der modsagde dem.

Den politiske hjerne er en følelseshjerne. Som vælgere beslutter vi os med følelserne og finder derefter de relevante argumenter.

 


 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Få de seneste LEAD Agency nyheder direkte i din indbakke.

Her bor vi

IT’S OUR BUSINESS TO SIGNIFY YOURS

"Vi har skabt LEAD for at hjælpe virksomheder til at nå deres mål i det, vi kalder Den fælles verden – hvor succes forudsætter, at man samler medarbejdere, kunder og interessenter omkring en fortælling, der giver mening. Vores arbejde samler mennesker gennem innovation, ledelse og kommunikation. Vi lægger strategier, lancerer produkter og ideer – på de platforme og i de kanaler, der er de rigtige for jer. For os hænger strategier, ideer og kanaler sammen – men I er velkomne til at nøjes med én af vores kompetencer."

"Lorem ipsum dolor sit amet

"Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum."

"Lorem ipsum dolor sit amet

"Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum."

"Lorem ipsum dolor sit amet

"Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum."