Lead Agency 2200 København N Indgang fra Sortedam Dossering nr.

Klumme: Alle snakker om det disruptive – færre forstår det

Der går næppe en dag, uden at nogen bruger ordet disruption. Derfor går der næppe en dag uden at nogen bruger ordet forkert, hvad der jo altid er risikoen ved et modebegreb – særligt de gode.

Af: Kresten Schultz-Jørgensen

 

Begrebets opfinder Clayton Christensen så faren allerede sidste år, da han i en artikel i Harvard Business Review advarede mod, at disruption-begrebet risikerer at blive så udvandet, at man ender med at stille de forkerte diagnoser og bruge de forkerte værktøjer.

”Mange af de mennesker, der i dag taler om ‘disruption’ har aldrig læst en seriøs bog eller artikel om emnet”, skrev han. ”Mange bruger ‘disruptiv innovation’ til at beskrive enhver situation, hvor en industri bliver ændret og tidligere tiders succesfulde virksomheder bliver tabere”.

Så lad os kigge lidt nærmere på begrebets egentlige indhold.

 

Clayton Christensen lancerede første gange disruption-begrebet i 1995 i en artikel i Harvard Business Review. Senere blev det til bogen The Innovator’s Dilemma – When New Technologies Cause Great Firms to Fail, der udkom i 1997. Pointen var enkel og radikal: Gamle og succesrige virksomheder går til grunde, mens nye konkurrenter tilsyneladende opstår ud af ingenting.

 

Forklaringen? At de etablerede virksomheder allokerer deres ressourcer til de eksisterende kunders behov – mens de nye konkurrenter er mere tilbøjelige til at satse på ny og risikofyldt teknologi, der – boom – med kritisk masse pludselig forandrer den samlede sektor. Det klassiske eksempel er Kodak. Engang blev billeder taget med Kodak- kameraer med Kodak-film, der blev fremkaldt i et Kodak-laboratorium. Kodak synes dengang, at digitale kameraer var en rigtigt dårlig idé, som man ikke behøvede forholde sig til. Boom.

Læs hele klummen her: Alle snakker om det disruptive