Rosenborggade 15-17 1130 København K Tlf. +45 28 44 12 24 lead@leadagency.dk

Public Affairs
Påvirkning af politiske beslutningsprocesser hånd i hånd med demokratisk udvikling.
Politikere og embedsmænd træffer hver dag hundredvis af beslutninger, der bredt påvirker vilkårene for erhvervslivet, for tusindvis af organisationer og for hver enkelt borger. Og hundredvis af opinionsdannere sætter hver dag den offentlige og politiske dagsorden. Det er et grundvilkår i moderne demokratier. Virksomheder, brancheorganisationer og foreninger har derfor både en legitim interesse i og en demokratisk pligt til at blande sig i politiske beslutningsprocesser og i øvrigt præge den politiske dagsorden – med viden, dokumentation og synspunkter, der kan styrke grundlaget for at træffe politiske beslutninger. Omvendt er det aldrig ligegyldigt, hvordan virksomheder og organisationer udøver Public Affairs, fordi politik først og fremmest handler om at træffe legitime beslutninger med samfundsmæssig forankring.
Vi insisterer på, at arbejdet med politik skal foregå i det åbne. Vi lægger aldrig skjul på, hvem vi arbejder for, og hvad vi arbejder for. Og vi repræsenterer aldrig interesser, som vi ikke kan stå inden for. Vi tror på, at arbejdet med Public Affairs skal bidrage til at udvikle demokratiet – ikke undergrave det. Og vi forlanger af os selv, at vores kunder konstant udvikler deres politiske DNA og styrker deres platform for at agere på den politiske scene. Det vil vi gerne måles på.
LEAD rådgiver om:
- Analyse af politiske trends og issues, herunder sektor- og brancheanalyser
- Kortlægning af branchers og virksomheders samfundsansvar
- Interessentanalyse og kortlægning af vigtige interessenter
- Vurdering af politiske risici og muligheder
- Strategi for alliancer og dialog med nøgleinteressenter
- Dialog og involvering med nøgleinteressenter
- Løbende monitorering og justering af analyser, viden og dialog
