Rosenborggade 15-17 1130 København K Tlf. +45 28 44 12 24 lead@leadagency.dk
Brønderslev Kommune
For at fokusere beslutningskraften i Byrådet og ejerskabet blandt borgerne – ikke mindst efter strukturreformen – faciliterede LEAD et tre-leddet visionsprojekt, der omfattede (1) identifikation af datagrundlag (SWOT mv.), (2) to visionsseminarer i byrådet og (3) et afsluttende borgermøde med præsentation af Vision 2015 og med ”produktion” af ideer og inputs.
BAGGRUND:
Visionsprojektet var fase 3. i kommunens strategiarbejde: 2006-07 fokuserede på brandingprojekt. ”Få mere ud af hverdagen.“ 2007-112 omfattede Planstrategi med fokus på Børn & unge, kultur & fritid og smukke omgivelser. Herefter fulgte Visionsprocessen med kravet om (1) beslutning og prioritering samt (2) ejerskab hos lokale
interessenter.
PROCES:
Datagrundlaget for visionsseminaret er bl.a. en SWOT-analyse, voxpop-optagelser i kommunen, interviews med relevante meningsdannere inden for og uden for kommunen, analyse af nuværende politikker og strategier, brug af sociale medier etc. Dette datagrundlag blev bragt i anvendelse på de to visionsseminarer, som LEAD forberedte og faciliterede. På de to seminarer deltager hele byrådet, dvs. 27 personer. På Seminar 1. var målet SUBSTANS, dvs. at indkredse 4-5 mulige fokusområder – med udgangspunkt i primært SWOT’en, analyse af nuværende politikker mv. På Seminar 2. var målet KOMMUNIKATION, dvs. at ”syreteste” fokusområderne ift. de nødvendige ”omverdenskrav”: Målgrupper, relevans, kommunikérbarhed mv. Ud fra disse kriterier skærpes fokusområderne – og de 3 stærkeste udvælges.
RESULTAT:
Projektet (1) identificerede en konkret vision for Brønderslev Kommune – ”Det bedste sted at leve – nord for Limfjorden.” Visionen sammenfattede de tre styrkepositioner: Skarp profil på skoler og institutioner, Sund vækst i erhvervslivet og Aktive oplevelser i natur og fritid. Visionen understregede tillige de tre ”tværgående dimensioner,” dvs. den særlige måde, som tingene gøres på i Brønderslev kommune: Sundhed/forebyggelse, Æstetik, kvalitet, byfornyelse mv. og Miljø. Visionen blev præsenteret på Borgermøde, der blev besøgt af +75 personer og dækket positivt i lokalpresse mv. Visionen er formidlet internt og eksternt i et særligt ”Dashboard.”
KONTAKT: Kresten Schultz Jørgensen, tlf. 6013 7260 eller ksj@leadagency.dk
