Gå til hovedindhold
Hjem
LEAD Agency
  • Hjem
  • Sektorer
  • Services
  • Nyheder/Inspiration
  • LEAD Agency
  • Kontakt

Brødrene Price åbner restaurant i Rosenborg-annekset

5. december 2011



Kommunikationshuset i Rosenborggade 15-17 - som vi deler sammen med bl.a. reklamebureauet København og designbureauet Re-public - får nu restaurant i kælderen.

Sammen med Dragsholm Slot har James og Adam Price netop åbnet restauranten "Brødrene Price," der er et afslappet spisested i Bistro-klassen, hvor personlighed, hygge og herreretter for sultne mænd og kvinder bliver omdrejningspunktet.

"Det er en ældgammel drengedrøm, der nu bliver virkelighed. Vi har altid talt om, at det kunne være fantastisk at have en restaurant i familien - men aldrig forestillet os, at det kunne blive en realitet. Vi vil arbejde på at skabe et sted, hvor stemningen, den afslappede madstil, personligheden og humoren fra vores madprogrammer kommer til udtryk," hed det pressemeddelelsen fra James og Adam Price.

Vi spiser der allerede. Madstilen er enkel, gedigen, bredt favnende og ikke bundet til nogen bestemt nationalitet.

"Det er dybest set den mad, vi er vokset op med - eller som vi har tilegnet os som voksne. Mormors æbleflæsk, Fars Boeuf Stroganoff, vores egen Coq au Vin eller den store provencalsk-inspirerede fiskesuppe med alt, hvad der hører til. Mange af retterne fra programmerne vil naturligt være at finde på kortet, der vil blive skiftet med årstiderne og råvarernes tilgang," hed det i pressemeddelelsen.

"'Restaurant Brdr. Price' bliver et spisested med mange muligheder for en bred vifte af restaurantgæster. Vi ønsker at det kommer til at afspejle den folkelige appel som Adam og James har i deres begejstring for maden og formidlingen af rendyrket madglæde. Vi kommer til at servere frokost, man vil kunne droppe forbi til en hurtig snack og et glas vin i baren ligesom at vi naturligvis kører et regulært aftenkøkken med både a la carte og menuer," siger Mads Bøttger og Claus Fribo fra Dragsholm Slot.

Kontaktoplysninger: T: 38 41 10 20 E: info@brdr-price.dk

Tilbage til nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste LEAD Agency nyheder direkte i din indbakke.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Rosenborggade 15-17   1130 København K    Tlf. +45 28 44 12 24    lead@leadagency.dk